Faktaboks

Kehnet Nielsen
Født
21. november 1947, København
Atelier Studie Landscape (Purple, Green, Orange)
Kehnet Nielsen inddrager ofte ord og skrift i sine malerier og peger på den måde på andre mulige motiver og inspirationskilder end dem, vi umiddelbart kan få øje på. For eksempel kan ordene "Les Ateliers de Soulages" henvise til en berømt udstilling og bog om den franske kunstner Pierre Soulages med den præcise titel L'Atelier de Pierre Soulages (2009). Med sin lette omskrivning af denne titel antyder Kehnet Nielsen, at Soulages har flere arbejdssteder, og at der måske er andre Soulages'er end netop Pierre Soulages. Maleriet indgik i Kehnet Nielsens soloudstilling Motives II på Galleri Susanne Ottesen i 2010. Alle udstillingens værker blev præsenteret som motiver fra Kehnet Nielsens eget atelier, og vi kan derfor overveje, om Kehnet Nielsen peger på sig selv som en arvtager til Pierre Soulages.
Af /Galleri Susanne Ottesen.

Kehnet Nielsen er en dansk maler, der blev uddannet på Kunstakademiet i 1977-1982. Han var en del af 1980'ernes Unge Vilde, hvis første fælles udstilling var opkaldt efter et af hans værker; nemlig Kniven på hovedet (1982, Tranegården, Gentofte).

I 1980'erne malede Kehnet Nielsen især figurative malerier, hvor forskellige genstande og politiske symboler var anbragt i underlige kombinationer. Fra 1990'erne udviklede han sin stil i en mere abstrakt og romantisk retning, hvor landskabet og naturen er gentagne temaer. Der indgår også ofte ord i hans værker.

Baggrund og inspiration

Kehnet Nielsen har bl.a. peget på den ekspressionistiske maler Edvard Munch og på digteren Rainer Maria Rilke og forfatteren James Joyce som sine inspirationskilder. Derudover har han i flere interviews givet udtryk for, at hans værker skal være "åbne rum", som publikum kan fordybe sig i og selv fylde ud med egne tanker og associationer.

Nogle af Kehnet Nielsens malerier er nærmest flader af sammenløbende farvefelter, fx maleriserierne Surfaces (1997) og Apollon Suiten (2000). Kehnet Nielsens værker rummer dog ofte flere genkendelige figurer, fx Maler foran atelier (2007), The Darkland Sketches (2014) og Ikonoklastisk Epifani (2022). Endelig indgår der skrift og ord i mange af hans værker som i fx Elegies of Darkness-værkerne (1995).

Kniven på hovedet

Kniven på hovedet
Kniven på hovedet er et af Kehnet Nielsens tidligste værker og blev berømt, fordi det blev titelmaleriet til den første udstilling med De Unge Vilde på Tranegården i Gentofte i 1982. Maleriet er typisk for sin tid pga. den sammenblanding af temaer, som det viser os, og pga. dets titel, der både kan opfattes som overdrevent forklarende og som en reference til den samtidige tyske maler Georg Baselitz.
Af /Statens Museum for Kunst.

Kniven på hovedet (1982) var et af de første malerier, som Kehnet Nielsen malede. Indenfor få år malede han en række værker, der i stil og malemåde minder om dette, hvorefter han begyndte at gå helt andre veje med sine malerier.

Kniven på hovedet er især kendt, fordi det var titelmaleriet på den første offentlige udstilling med De Unge Vilde. Kehnet Nielsen gik på det tidspunkt på Kunstakademiet sammen med bl.a. Nina Sten-Knudsen, Claus Carstensen og Peter Bonde, der alle medvirkede på udstillingen. Udstillingen var et fælles fremstød for maleriet og blev for de fleste af de 12 medvirkende kunstnere et startskud for deres karrierer.

Når netop Kehnet Nielsens maleri blev valgt som titelmaleri for udstillingen, skyldes det måske, at maleriet var typisk for de nye tendenser, som de 12 kunstnere ønskede at promovere, bl.a. en tendens til at blande vidt forskellige motiver og til at give værkerne parodiske, fjollede og indforståede titler. Titlen Kniven på hovedet kan således tages helt bogstaveligt, da maleriet bl.a. viser en kniv, som nærmer sig et hoved. Men titlen kan også være en hentydning til den tyske maler Georg Baselitz, som på det tidspunkt var blevet berømt for bl.a. konsekvent at vende sine motiver på hovedet.

Kniven på hovedet blander mange temaer sammen, og det er typisk for De Unge Vilde at inddrage cola-flasken, et symbol på amerikansk forbrugskultur. I højre side af maleriet ser vi i øvrigt en portrætbuste, der minder om J.F. Willumsens Familievasen fra 1891. Kehnet Nielsens maleri peger dermed både frem og tilbage i kunsthistorien og ud i det samfund og den tid, det er malet i.

Kehnet Nielsens udstillinger

Kehnet Nielsen, Another Side Of The Wind II ( The Conversions of Saint Paul, Caravaggio.), 2020
Kehnet Nielsens værker indeholder ofte referencer til andre dele af kunsthistorien. Dette værk peger fx med sin titel på den italienske barokmaler Caravaggio og hans to (muligvis flere) skildringer af Paulus' omvendelse til Jesu troslære.

Kehnet Nielsen har deltaget på en række internationale og nationale udstillinger, bl.a. på Sophienholm, Kunstmuseum Brandts og Lunds Kunsthal. I 2011 viste Kunstmuseet i Tønder ca. 75 værker af Kehnet Nielsen på en stor retrospektiv udstilling, Painting out of time, der indbefattende træsnit, skulptur og maleri.

Kehnet Nielsen har desuden udført adskillige udsmykningsopgaver, bl.a. for Greve Rådhus, Den Sociale Ankestyrelse i København, Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Christiansborg og Domhuset – Københavns Byret.

Repræsentation og hædersbevisninger

Kehnet Nielsen er repræsenteret på flere museer, bl.a. Statens Museum for Kunst, ARoS, KUNSTEN, Esbjerg Kunstmuseum og Kunstmuseet i Tønder. I 1996 modtog han Eckersbergs Medalje. Desuden er han tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig