• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oskar Schlemmer

Oprindelig forfatter FTF Seneste forfatter Redaktionen

Oskar Schlemmer skrev 1922 Triadisches Ballett, hvortil han tegnede dekorationer og kostumer. Akvarellen Danserinde fra ca. 1922 viser et karakteristisk kostume, bygget over enkle geometriske former, der fremhæver danserne som bevægelige skulpturer.

Oskar Schlemmer, 1888-1943, tysk maler, billedhugger og scenograf. Oskar Schlemmer blev tidlig inspireret af kubismen og udviklede en særegen geometriserende billedstil med fokus på menneskeskikkelsen.

1920-29 var Oskar Schlemmer ansat på Bauhaus, hvor han ledede værksteder for billedhugger- og scenekunst. Hans kendteste maleri er det monumentale Bauhaus-trappe (1932, Museum of Modern Art, New York).

På det skulpturelle område udførte Oskar Schlemmer mest konstruktivistiske relieffer. Han har bl.a. skrevet Triadisches Ballett (1922), som han også tegnede scenedekorationer og kostumer til.

Læs mere om tysk billedkunst.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Terman Frederiksen: Oskar Schlemmer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156317