Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gerhard Richter

Oprindelig forfatter UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Gerhard Richter, f. 9.2. 1932, tysk maler; studier på kunstakademierne i Dresden 1952-57 og Düsseldorf 1961-63.

Grundlaget for Gerhard Richters maleri er oftest andre billedmedier, fx avisbilleder og egne eller privatpersoners amatørfotografier. Han bearbejder fotos ved at afmale motiverne med en penselføring, der skaber en bevidst uskarphed, og herved sætter han spørgsmålstegn ved billedmediets autenticitet.

Malerierne er ofte udført som serier, fra luft- og landskabsstudier til serien 18. oktober 1977 (1988), der behandler det tyske traume, terroristgruppen RAF.

Annonce

Gerhard Richter har markeret sig som en af samtidskunstens førende kritiske kunstnere.

I Kölner Doms sydlige sideskib blev det såkaldte Richter-Fenster, udført efter udkast af Gerhard Richter indviet 2007. Vinduesfladen er på 106 m² og udstyret med 11.263 farvede mundblæste glaskvadrater i 72 farver, anbragt efter tilfældighedsprincippet.

Læs mere om tysk billedkunst.

Gerhard Richters officielle website: http://www.gerhard-richter.com

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ursula Fugmann: Gerhard Richter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151392