Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erich Heckel

Oprindelig forfatter UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Erich Heckel, 1883-1970, tysk maler. Erich Heckel studerede fra 1904 arkitektur i Dresden. Her dannede han sammen med Ernst Ludwig Kirchner, Fritz Bleyl og Karl Schmidt-Rottluff sammenslutningen Die Brücke, hvor han fungerede som organisator.

Fra 1911 virkede Heckel i Berlin. Inspireret af Vincent van Gogh, Edvard Munch og primitiv kunst malede han landskaber, modelstudier og portrætter i en forrevet ekspressionistisk stil med klare, ubrudte farver, mens hans raderinger og træsnit fremtræder i et hårdt, stærkt rytmisk formsprog, der kulminerede omkring 1912.

Efter 1920 blev Erich Heckels værk mere konventionelt, bl.a. lyriske og klassisk prægede landskaber fra flere steder i Europa. I 1937 erklærede det nazistiske regime hans værker for "entartete". 1949-55 underviste Heckel ved Hochschule der bildende Künste i Karlsruhe.

Annonce

Læs mere om tysk billedkunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ursula Fugmann: Erich Heckel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89778