• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pol Bury

Oprindelig forfatter AOEst Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/3863/=ud_a_102766.mp3?revision=1

Pol Bury, 26.4.1922-28.9.2005, belgisk billedkunstner. Pol Bury gik tidligt fra et surrealistisk inspireret maleri til et abstrakt billedsprog, der udviklede sig fra bevægelige vægobjekter til tredimensionale, bevægelige skulpturer.

Siden slutningen af 1960'erne var Pol Burys værker baseret på kuber, kugler og cylindre, der udført i stål med en reflekterende blank overflade bevæger sig langsomt og uforudsigeligt, styret af elektromotorer. Blandt hans mange offentlige arbejder findes flere kinetiske fontæner, hvor han bruger vandet som drivkraft.

Læs mere om belgisk billedkunst.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anette Østerby: Pol Bury i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52504