Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Suzanne Valadon

Oprindelig forfatter VSkov Seneste forfatter Redaktionen

Suzanne Valadon, 1867-1938, fransk maler; mor til Maurice Utrillo. Som ung ernærede Suzanne Valadon sig i Paris som cirkusartist og som model for bl.a. Puvis de Chavannes, Auguste Renoirog Toulouse-Lautrec.

I begyndelsen af 1880'erne begyndte hun selv at tegne og male i akvarel og pastel.

Suzanne Valadon, der var en kendt personlighed i det parisiske kunstnermiljø, blev i løbet af 1890'erne påvirket af cloisonnismen, der især blev dyrket af Pont-Aven-skolens malere; teknikken arbejdede hun videre med i mange år, fx i Forårsblomster i en vase (1928, Statens Museum for Kunst).

Annonce

Læs mere om fransk kunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vibeke Skov: Suzanne Valadon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177977