• Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

Henri de Toulouse-Lautrec

Henri de Toulouse-Lautrec Rue des Moulins; maleri, 1894. National Gallery of Art, Washington, D.C. Da Toulouse-Lautrec havde svært ved at komme i kontakt med det modsatte køn uden at betale for det, blev han tidligt gæst i bordellerne. Da han tillige ønskede at skildre bordellivet på nært hold i sin kunst, indlogerede han sig i 1894 på Rue des Moulins 24 på Montmartre. Han vandt hurtigt pigernes fortrolighed og kom til at føle sig hjemme i miljøet. Med skånselsløs realisme og dyb menneskelig indlevelse har han i dette billede skildret to af etablissementets glædespiger, der med løftet chemise venter på at komme til lægekontrol.

Henri de Toulouse-Lautrec Rue des Moulins; maleri, 1894. National Gallery of Art, Washington, D.C. Da Toulouse-Lautrec havde svært ved at komme i kontakt med det modsatte køn uden at betale for det, blev han tidligt gæst i bordellerne. Da han tillige ønskede at skildre bordellivet på nært hold i sin kunst, indlogerede han sig i 1894 på Rue des Moulins 24 på Montmartre. Han vandt hurtigt pigernes fortrolighed og kom til at føle sig hjemme i miljøet. Med skånselsløs realisme og dyb menneskelig indlevelse har han i dette billede skildret to af etablissementets glædespiger, der med løftet chemise venter på at komme til lægekontrol.

Henri de Toulouse-Lautrec, Henri Marie Raymond de Toulouse-Lautrec Monfa, 24.11.1864-9.9.1901, fransk maler og grafiker; en af postimpressionismens hovedskikkelser. Som dreng brækkede han begge ben; bruddene heledes ikke rigtigt, og benene holdt op med at vokse, mens overkroppen udviklede sig normalt, og han måtte indstille sig på et liv som krøbling.

I årene omkring 1880 fik Henri de Toulouse-Lautrec, der var af en fornem fransk adelsslægt, privatundervisning hos maleren René Princeteau (1843-1914) og gik derefter på forskellige kunstskoler i Paris: først på Léon Bonnats malerskole, senere i Fernand Cormons atelier og på Académie Julian.

I Paris flyttede han ind på Montmartre, hvis legendariske bohèmekredse og forlystelsesliv snart blev centrale indslag i hans liv og kunst. Blandt hans tidligste omgangsfæller i miljøet var malerinden Suzanne Valadon, som han en overgang var ulykkeligt forelsket i og skildrede i et portræt fra ca. 1886 (Glyptoteket, København). I disse år var Lautrecs formsprog påvirket af Georges Seuratspointillisme, en indflydelse, der gradvis aftog, men anes i en del af hans værker frem til ca. 1890.

Et tidligt eksempel på den særegne linjeføring og fladestil, der skulle blive så karakteristisk for Toulouse-Lautrec og bl.a. gøre ham til en af jugendstilens store banebrydere, er Cirque Fernando (1888, Art Institute of Chicago).

Billedets abrupte motivafskæringer røber indflydelse fra impressionisten Edgar Degas' ukonventionelle kompositionskunst og fra japanske træsnit, men Toulouse-Lautrecs originalitet var nu slået overbevisende igennem, hvilket også bekræftes i markante værker fra de efterfølgende år, fx Til bal i Moulin de la Galette (1889, smst.) og I Moulin Rouge (1892, smst.).

Henri Toulouse-Lautrec. Idylle princière, 1897. Farvelitografi. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Henri Toulouse-Lautrec. Idylle princière, 1897. Farvelitografi. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Med sit mesterlige greb om at udtrykke forlystelseslivets særlige atmosfære og sprudlende dynamik og indfange de enkelte menneskeskikkelser og -skæbner med varm psykologisk indlevelse, ironi og humor blev han i løbet af 1890'erne den kunstneriske skildrer par excellence af det såkaldt sorgløse natteliv på Montmartre.

Blandt hans yndlingsemner var scener fra bordellerne, fx fremstillingen af de ventende piger i Salonen i Rue des Moulins (1894, Musée Toulouse-Lautrec, Albi) eller skildringen af Bordellets vaskemand (1894, smst.), der henter sengelinned.

Ved siden af maleriet var den grafiske udfoldelse en væsentlig del af Toulouse-Lautrecs livsværk. Hans samlede grafiske produktion kom til at omfatte 351 litografier og 28 litograferede plakater.

Især plakaterne vandt stor udbredelse i samtiden og er stadig særdeles populære, fx fremstillingerne af sangeren Aristide Bruant i sin cabaret (1891-92) eller den cancan-dansende Jane Avril (1893).

I plakaterne nåede Henri de Toulouse-Lautrec den ultimative grafiske rendyrkelse af sin enkle, lineært gennemrytmiserede fladekunst. Med sine stilsikre plakater udødeliggjorde han "la belle époque"s særlige stil og blev en af den moderne plakatkunsts betydeligste pionerer.

Læs mere om fransk kunst.

Annonce

/pre, function 'uri.build' failed with response:
Object reference not set to an instance of an object

    • Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Henri de Toulouse-Lautrec
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik