Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gustave Caillebotte

Oprindelig forfatter VSkov Seneste forfatter Redaktionen

Gustave Caillebotte, 1848-1894, fransk maler. Gustave Caillebotte var elev af Léon Bonnat, men sluttede sig i 1870'erne til den impressionistiske gruppe omkring Claude Monet, Camille Pissarro og Pierre-Auguste Renoir og deltog i flere af deres udstillinger.

Gustave Caillebotte, der også hentede inspiration hos Edgar Degas, malede fortrinsvis gadescener fra Paris og dens omegn. Hans billeder udmærker sig ved deres ukonventionelle komposition og utraditionelle synsvinkler og motivbeskæringer. Gennem årene købte han værker af de andre impressionister, og ved sin død testamenterede han sin samling på 65 billeder til den franske stat.

Læs mere om fransk kunst.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vibeke Skov: Gustave Caillebotte i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53474