• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Francis Picabia

Oprindelig forfatter BHes Seneste forfatter Redaktionen

Francis Picabia, 1879-1953, fransk maler. Francis Picabia deltog aktivt i samtidens avantgardebevægelser, efter at han 1910 mødte Marcel Duchamp.

1911 var Picabia medstifter af La Section d'Or, og han deltog 1913 i Armory Show i New York, hvor han traf Alfred Stieglitz, hvis tidsskrift 291, han blev tilknyttet.

Han var tillige aktiv i den dadaistiske bevægelse i Zürich sammen med bl.a. Tristan Tzara, men vendte 1919 tilbage til Paris, hvor han senere kom i kontakt med surrealisterne.

Annonce

Francis Picabia var en eksperimenterende kunstner, der i sit maleri formåede at forene maskinæstetik og erotik, fx i Udnie (1913, Musée national d'art moderne, Paris), undertiden iblandet elementer af kitsch.

Læs mere om fransk kunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Hessellund: Francis Picabia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141728