• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Eugène Boudin

Oprindelig forfatter VSkov Seneste forfatter Redaktionen

Eugène Boudin. Et par, siddende på stranden, ca. 1865-1870? Blyant, akvarelleret på gulnet, tyndt maskinpapir. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Eugène Boudin. Et par, siddende på stranden, ca. 1865-1870? Blyant, akvarelleret på gulnet, tyndt maskinpapir. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Eugène Boudin, 1824-1898, fransk maler. Eugène Boudin voksede op ved den franske vestkyst, og her hentede han fra sin tidlige ungdom motiverne til sine billeder.

Han tog på studieophold i Paris, hvor han udstillede på Salonen fra 1859 og på den første impressionistudstilling i 1874.

Annonce

Størstedelen af sit liv tilbragte han dog omkring kystbyerne Le Havre, Honfleur og Trouville-sur-Mer.

Eugène Boudins talrige kystmalerier og strandscener, fx Trouville (1874), rummer en flygtig, lysfyldt atmosfæreskildring, og han regnes som en forløber for impressionismen.

Læs mere om fransk kunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vibeke Skov: Eugène Boudin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50100