• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Edgar Degas

Oprindelig forfatter FTF Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/6503/=ud_a_102539.mp3?revision=2

Edgar Degas. Da Degas i 1868 eller 1869 malede billedet af operaens orkester, så han stort på musikernes antal og virkelige placering i forhold til hinanden i det traditionelle operaorkester. Med violinisterne i baggrunden anbragte han således en enkelt cellist til venstre, en kontrabassist til højre og en fløjtenist bag den ene musiker, der åbenbart interesserede ham mest, fagottisten.

Edgar Degas. Da Degas i 1868 eller 1869 malede billedet af operaens orkester, så han stort på musikernes antal og virkelige placering i forhold til hinanden i det traditionelle operaorkester. Med violinisterne i baggrunden anbragte han således en enkelt cellist til venstre, en kontrabassist til højre og en fløjtenist bag den ene musiker, der åbenbart interesserede ham mest, fagottisten.

Edgar Degas, Hilaire-Germain-Edgar de Gas, 19.7.1834-27.9.1917, fransk maler og billedhugger. Edgar Degas, der var søn af en rig bankier af gammel fransk adelsslægt, opgav i 1855 et påbegyndt jurastudium for at uddanne sig som billedkunstner på École des beaux-arts i Paris.

Degas arbejdede tillige i Ingres-eleven Louis Lamothes (1822-69) atelier og påvirkedes dér af nyklassicismen, hvis traditionelle emnekreds og strengt disciplinerede opbygning af billedets former blev hans kunstneriske udgangspunkt.

Denne indflydelse blandede sig i løbet af nogle år med en beundring for tidens realistiske maleri, især for Gustave Courbet, og en dermed forbundet erkendelse af de rige muligheder, der lå i at skildre samtidens liv. I det tidlige maleri Unge spartanere, der træner til kamp (1860, National Gallery, London) søgte han i første omgang at give et historisk emne en realistisk form.

Annonce

Men trangen til at beskæftige sig med virkelighedsnære samtidsmotiver blev efterhånden enerådende. Et tidligt hovedværk er det store gruppeportræt af Familien Bellelli (1860-62, Musée d'Orsay, Paris), hvori han forenede impulser fra Ingres' familieportrætter med en meget dristig, realistisk inspireret gruppering af de afbildede personer.

Denne særegne blanding af klassisk-aristokratisk arv fra ældre mestre og nyskabende kompositionel anvendelse af usædvanlige synsvinkler og motivbeskæringer, inspireret af bl.a. fotografier og japanske træsnit, skulle vise sig at blive alment kendetegnende for hele hans værk.

Edgar Degas fotograferede selv, og det var antagelig venskabet med Édouard Manet og dennes omgangskreds af unge malerkolleger, de senere impressionister, der bragte ham ind på studiet af japanske grafikere som Hiroshige og Hokusai.

Degas koncentrerede sig i sidste halvdel af 1860'erne især om at male portrætter og begyndte i samme periode tillige at male scener fra hestevæddeløb, fx Væddeløbsheste (1869-72, Musée d'Orsay, Paris), hvori øjebliksstudiet af situationer med stærke bevægelseselementer går op i en højere enhed med hans raffinerede kompositionskunst, inspireret af fotografiets snapshot-effekter. Degas malede ikke disse billeder i det fri og fastholdt i øvrigt den traditionelle arbejdsform i atelieret efter skitser, studier og fotografiske forlæg.

Edgar Degas. Danser på scenen, 1877. Monotypi.  Statens Museum For Kunst, www.smk.dk

Edgar Degas. Danser på scenen, 1877. Monotypi. Statens Museum For Kunst, www.smk.dk

I 1870'erne yndede Edgar Degas at male motiver fra balletten ved Pariseroperaen, eksempelvis det mesterlige Ballettimen (1874, Musée d'Orsay, Paris). Gennem sin kontakt med kredsen af impressionister, hvis fælles udstillinger 1874-86 han med en enkelt undtagelse deltog i, inspireredes han også til at male socialrealistiske skildringer, hvoraf den berømteste er Absint (1876, Musée d'Orsay, Paris) med et par absintdrikkende, forsumpede bohemetyper, siddende ved de hvide marmorborde i impressionisternes stamcafé La Nouvelle-Athènes på Place Pigalle.

Fra slutningen af 1880'erne dyrkede Degas med forkærlighed pastelteknikken, hvori den flimrende impressionistiske atmosfærekarakter blev mere fremtrædende. Han malede i denne teknik især interiørbilleder med kvinder, der bader, reder hår m.m. Den tiltagende opløsning af formernes fasthed skyldtes dog ikke mindst en gradvis svækkelse af kunstnerens syn. Dette handicap drev ham ved samme tid til en mere intensiv dyrkelse af billedhuggerkunsten.

Med hænderne kunne Edgar Degas i voks og ler føle sig frem til den formgivning, øjnene ikke mere tillod ham at skelne med fuld klarhed. Han modellerede bl.a. figurer af heste og balletpiger, hvoraf et eksemplar af den berømteste, Danserinde på fjorten år fra 1880, findes i Glyptoteket i København; her findes også en lang række bronzeafstøbninger af kunstnerens skulpturelle småarbejder i voks. I Danmark kan man desuden se arbejder af Edgar Degas på Ordrupgaard.

Læs mere om fransk kunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Terman Frederiksen: Edgar Degas i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62484