Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Walter Crane

Oprindelig forfatter CWils Seneste forfatter Redaktionen

Walter Crane, 1845-1915, britisk maler, grafiker og kunsthåndværker. Walter Crane var stilmæssigt påvirket af prærafaelitterne og arbejdede tæt sammen med William Morris og Edward Burne-Jones i Arts and Crafts Movement.

Han gav udkast til tapeter, glasmalerier, keramik og stoffer, og han forsøgte livet igennem at sprede godt design til et bredere publikum.

Walter Cranes malerier lå tæt op ad Burne-Jones', men hans succes som maler var ikke stor. Derimod slog han igennem med sine Toy Books, en række børnebøger i en jugend-agtig tegnestil.

Annonce

Læs mere om billedkunst i Storbritannien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christina Wilson: Walter Crane i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59524