• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jesper Christiansen

Oprindelig forfatter KKern Seneste forfatter Redaktionen

Jesper Christiansen, f. 1955, dansk maler og grafiker. Jesper Christiansen er uddannet på Kunstakademiet i København 1981-88. Hans værker fungerer ofte som en udforskning af maleriets væsen og unddrager sig en traditionel billedperception ved på samme tid at pege på fladen og det perspektivisk skabte rum.

Motiverne er hverdagsgenstande, møbler, huse o.l. eller sproglige udsagn, gengivet i en neddæmpet kolorit, og titlerne spiller en væsentlig rolle, idet de ofte indeholder en ironisk kommentar til billedets umiddelbare udsagn. Jesper Christiansen modtog i 1999 Eckersbergs Medalje; i 2003-08 var han professor ved Kunstakademiet. 2009 modtog han Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

Annonce

Jesper Christiansen har sammen med en gruppe danske kunstnere medvirket ved udsmykningen af Frederik 8.s Palæ på Amalienborg; hans bidrag befinder sig i vestibulen og fremstiller et verdenskort, forstørret og forvredet med referencer til kronprinsparrets liv og gerning (indviet 2010).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kristine Kern: Jesper Christiansen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56888



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Jesper ChristiansenMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik