Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Pauli Olsen

Oprindelig forfatter PMHo Seneste forfatter Redaktionen

Hans Pauli Olsen, f. 1957, færøsk billedhugger. Hans Pauli Olsen blev uddannet på R. Askou-Jensens tegneskole 1976-78 og på Kunstakademiet 1979-87.

I en frigjort og ekspressiv naturalistisk stil med mindelser om Auguste Rodin har han udført vellignende portrætbuster af bl.a. kongefamilien, men også større og mere symbolsk ladede figurer, undertiden med sin egen krop som udgangspunkt.

Hans Pauli Olsen er bl.a. repræsenteret på Færøernes Kunstmuseum og har siden 1994 været medlem af Grønningen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Michael Hornung: Hans Pauli Olsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135207