Lars Nittve, f. 1953, svensk kunsthistoriker. Som leder af udstillingsbygningen Rooseum i Malmø fra 1990 forestod han en række udstillinger af samtidens kunst, der skaffede stedet international opmærksomhed. 1995 blev han leder af Louisiana i Humlebæk og stod bag flere bemærkelsesværdige udstillinger, før han 1998-2001 blev direktør for The Tate Museum of Modern Art i London. Herefter tiltrådte han som direktør for Moderna museet i Stockholm. Han har siden 1998 være formand for juryen for kunstprisen Carnegie Art Award for nordiske kunstnere.