Faktaboks

Torben Holck Colding
Født
1918
Død
1998

Torben Holck Colding, 1918-1998, dansk kunsthistoriker, cand.jur. 1944, dr. phil. i kunsthistorie 1962. Holck Colding blev museumsinspektør ved Rosenborg 1947, sekretær ved Ny Carlsbergfondet 1950, medlem af dets direktion 1962-88, formand fra 1974; desuden medlem af bestyrelsen for Ny Carlsberg Glyptotek 1962-88, formand fra 1967.

Holck Colding har siden 1947 udgivet en række kunsthistoriske arbejder, som er baseret på hans forskning med speciale i miniaturemaleri, således disputatsen Cornelius Høyer (1961) og Miniature- og emaillemaleri i Danmark 1606-1850 1-2 (1991). Han har bl.a. også ydet et værdifuldt bidrag til Politikens Dansk Kunsthistorie med afsnit om dansk billedkunst ca. 1700-1800 i bind 2-3 (1972-73).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig