Faktaboks

Mogens Nykjær
Født
1944

Mogens Nykjær er kunsthistoriker og tidligere lektor ved Aarhus Universitet.

Nykjær har i mange år forsket i italiensk kunst og kultur og har udgivet en række vigtige bøger om emnet: Peterskirken. Historie og betydning (1999, 2000, 2006), I pavernes Rom. Bybilleder, kunst og historie 1420-1870 (2004, 2005), Venezia. Byhistorie og kunst (2010), Det Sixtinske Kapel. En verdenshistorie i Rom (2013) og Mit Firenze. Byhistorie og billedkunst (2017).

Desuden har han skrevet Kundskabens billeder. Motiver i dansk kunst fra Eckersberg til Hammershøi (1991) samt en lang række artikler om italiensk renæssance og barok i danske og udenlandske tidsskrifter og antologier.

I 2006 modtog han N.L. Høyen Medaljen for de to bøger om Rom. I 2015 modtog han Sfinx-prisen og i 2017 Ole Haslunds Kunstnerfonds legat.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig