Leo Swane, 1887-1968, dansk kunsthistoriker, bror til Sigurd Swane; fra 1912 ansat ved Kobberstiksamlingen (inspektør 1919), 1931-52 direktør for Statens Museum for Kunst og 1952-57 Ordrupgaardsamlingens første direktør. Swane stod Harald Giersing, Johannes Larsen og Peter Hansen nær og skrev om og købte af disse malere foruden Jens Søndergaard, Niels Larsen Stevns mfl. Hans dybe interesse for moderne fransk kunst førte til Kunstmuseets erhvervelse af værker af Georges Braque og Marcel Gromaire og til rådgivning af kunstsamleren Johannes Rump.
Leo Swane
Faktaboks
Leo Swane
- Født
- 1887
- Død
- 1968
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.