Francis Beckett

Francis Beckett, 26.3.1868-12.7.1943, dansk kunsthistoriker. Dr. phil., inspektør ved Den Kgl. Afstøbningssamling 1897, direktør 1915-33. I disputatsen Renaissancen og Kunstens Historie i Danmark (1897) fremlagde Beckett et program for en beskrivelse af kunstens historie i Danmark fra oldtid til nutid. Projektet forudsatte dog nye særstudier, hvortil han selv bidrog med bl.a. Frederiksborg, II: Slottets Historie (1914). I 1924 kunne han påbegynde udsendelsen af Danmarks Kunst, I-II (1924-27) omhandlende middelalderen — en kraftpræstation, der ikke blev fulgt op af flere bind.

Beckett var som docent 1897-1931 sit fags eneste repræsentant ved Københavns Universitet; intriger hindrede ham i at få det professorat, han var selvskreven til. Med sin kunsthistorie skabte han en banebrydende, endnu uovertruffen oversigt, hvor et meget stort antal kunstværker fremlagdes for første gang og blev præsenteret i deres hjemlige og europæiske sammenhæng. Metoden var den klassiske stil- og formanalyse, kombineret med de relevante historiske kilders udsagn. Billedernes symbolindhold var ham dog heller ikke fremmed, og han røber her såvel som i den ofte fornemme karakteriseringsevne sin baggrund i ungdommens venskaber med kunstnere som Sophus Claussen, Johannes Jørgensen og Viggo Stuckenberg.