Kunstsociologi, videnskaben om kunstens sociale, økonomiske og institutionelle forhold. Kunstsociologien beskæftiger sig med generelle strukturelle forhold på samfundsniveau.

Også en historisk synsvinkel kan anlægges på samspillet mellem kunstinstitutionens forskellige aktører: kunstnere, kritikere, mæcener, museer, kunsthandlere, akademier osv.

I sociologiske undersøgelser af kunstfremstillingens og kunstmarkedets organisering kan kunstbegrebet og kunstnerrollen inddrages. Disse varierer efter kunstens overordnede sociale rammebetingelser, idet det også for kunstens form og indhold er af betydning, om kunstneren fx er underkastet håndværkerlavets bindinger, er tilknyttet hoffet eller kirken eller virker som fri producent på et åbent marked.

Mere traditionelle kunstsociologiske studier kan fx kortlægge museumsbesøgets geografiske og sociale sammensætning ud fra kvantitative metoder (efter socialgruppe, alder, køn osv.).

Nyere sociologisk kunsthistorie analyserer kunstens former og sociale indhold som afspejling eller konstruktion af et givent samfund; Arnold Hauser er eksponent for en socialhistorisk variant af en sådan kunstsociologi.

Endelig kan kunstsociologisk forskning udmøntes i kulturhistoriske og -kritiske diskussioner af kunstens generelle placering og funktion i samfundet som helhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig