Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

R. Broby-Johansen

Oprindelig forfatter EVJen Seneste forfatter Redaktionen

Den vel nok mest kendte danske modeanalyse til dato er R. Broby-Johansens kjolefrise fra bogen „Krop og klær“ (1953), her i uddrag for 1923-39. Den sociologiske sammenligning mellem USA's produktion (den stiplede linje) og kjolelængden styrkede en udbredt antagelse om, at man kan sætte lighedstegn mellem mode og luksusforbrug. Hypotesen er, at kjolerne er korte, når velstanden er stor: Når alle har råd til at købe stof nok, er der ingen grund til at vise velstanden frem. I dag suppleres den sociologiske metode af æstetiske og filosofiske modeanalyser.

Den vel nok mest kendte danske modeanalyse til dato er R. Broby-Johansens kjolefrise fra bogen „Krop og klær“ (1953), her i uddrag for 1923-39. Den sociologiske sammenligning mellem USA's produktion (den stiplede linje) og kjolelængden styrkede en udbredt antagelse om, at man kan sætte lighedstegn mellem mode og luksusforbrug. Hypotesen er, at kjolerne er korte, når velstanden er stor: Når alle har råd til at købe stof nok, er der ingen grund til at vise velstanden frem. I dag suppleres den sociologiske metode af æstetiske og filosofiske modeanalyser.

R. Broby-Johansen, Rudolf Broby-Johansen, 1900-1987, dansk kunsthistoriker og forfatter uden nogen egentlig uddannelse, men med større betydning end de fleste med veldokumenterede eksaminer. Broby-Johansen brugte sine øjne og opfordrede sit publikum til at gøre det samme. Han rejste til ekspressionismens Tyskland straks efter 1. Verdenskrig, vandrede fra kunstmuseum til domkirke, boede i den jødiske ghetto i Vilnius, rejste videre med 10 kr. på lommen. Han besøgte sin lettiske kone Ainas barndomslandsby i Sibirien og gennemtrawlede Kina.

Men først og fremmest lærte han sit eget lands arkitektur og kunst at kende. Han fortalte i snesevis af bøger og tusindvis af lysbilledforedrag om runestene, kalkmalerier, skæve huse og moderne stenskulpturer i bibliotekshaver. Han redigerede talentfulde, venstreorienterede tidsskrifter, provokerede og æggede til modsigelse, ikke mindst fra den del af den akademiske verden, der fortrinsvis havde interesseret sig for kirkens, hoffets, adelens og borgerskabets kunst. Broby-Johansen viste, at også fattigfolk i alle lande og til alle tider havde sat pris på billeder og haft behov for at udtrykke sig kunstnerisk. Han debuterede med den ekspressionistiske digtsamling Blod (1922), der straks blev beslaglagt af politiet, anklaget for blasfemi. Hans berømteste bog, Hverdagskunst — Verdenskunst (1942, revideret mange gange), er udkommet i mange lande. Det gælder også flere af hans andre hovedværker som fx Den danske billedbibel i kalkmalerier (1947), Krop og Klær (1953), Oldnordiske stenbilleder (1967) og Ismerne (1977).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Vagn Jensen: R. Broby-Johansen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51160