Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Ludwig

Oprindelige forfattere PKN og UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Peter Ludwig, 1925-1996, tysk chokoladefabrikant og kunstsamler. Sammen med hustruen, Irene Ludwig (f.1927), hvis familiefirma han udvidede til en international koncern, skabte han en formue, som omsattes i omfattende indkøb af billedkunst.

Fra 1968 samlede ægteparret amerikansk og europæisk avantgardekunst. Mange værker findes i Museum Ludwig i Köln, andre i bl.a. Suermondt-Ludwig-Museum og kulturcentret Ludwig Forum für Internationale Kunst, begge i Aachen, samt i Museum Moderner Kunst Stiftung Ludwig Wien i den østrigske hovedstad.

Også i Schweiz (Basel), Ungarn (Budapest), Rusland (Sankt Petersborg) og Kina (Beijing) findes museer, der bærer navnet Ludwig og rummer værker fra ægteparrets enorme kunstsamling.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Kühn-Nielsen, Ursula Fugmann: Peter Ludwig i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118655