Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Calouste Gulbenkian

Oprindelig forfatter VAn Seneste forfatter Redaktionen

Calouste Gulbenkian, 1869-1955, armensk oliemagnat, der blev britisk statsborger 1902 og fra 1942 boede i Lissabon. Calouste Gulbenkian havde held til at forudsige og opspore store olieforekomster i den asiatiske del af Tyrkiet og blev fast mellemmand mellem stormagterne og sultanerne i de olierige områder.

Gulbenkian stiftede i 1928 Iraq Petroleum Company og formidlede, at der blev andele til både Storbritannien, Holland, USA og Iran. Hans egen aktiepost — der gjorde ham hovedrig — var på 5 pct., hvilket gav ham tilnavnet "Mr. 5 pct.".

Calouste Gulbenkian gav det meste af sin formue og sin enestående kunstsamling til Calouste Gulbenkian Foundation i Lissabon, der bl.a. støtter armenske religiøse og uddannelsesmæssige institutioner og driver Museu Calouste Gulbenkian, der åbnede i 1969 i Lissabon med kunst og kunsthåndværk fra oldtiden til i dag.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Victor Andersen: Calouste Gulbenkian i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87026