Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

konservator

Oprindelig forfatter MBle Seneste forfatter Redaktionen

konservator, (af lat. conservator, af conservare 'bevare'), ekspert, der istandsætter og præparerer forskellige slags genstande, som ønskes bevaret. Konservatorfaget omfatter en række fagområder: kunst, monumentalkunst, kulturhistorie, grafik og naturhistorie. På Konservatorskolen tilknyttet Kunstakademiet i København er konservatoruddannelsen opdelt i linjer svarende til disse fagområder. Denne videnskabeligt funderede uddannelse er femårig, dog med mulighed for at slutte efter tre år som konserveringstekniker. Herudover findes der en privat fireårig uddannelse til zoologisk konservator (taxidermist).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blegvad: konservator i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109353