Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Turnerprisen

Oprindelig forfatter PKN Seneste forfatter Redaktionen

Turnerprisen, (efter J.M.W. Turner), The Turner Prize, britisk pris, der hvert år uddeles til en i Storbritannien bosiddende kunstner under 50 år for en bemærkelsesværdig udstilling eller anden form for præsentation af kunstnerens værker i det foregående år.

Prisen er på 40.000 £ (siden 2004), og vinderen kåres blandt fire slutnominerede kunstnere. Turnerprisen blev stiftet 1984 af kunstmuseet Tate Gallery og foreningen Patrons of New Art for at fremme den offentlige interesse for og debat om udviklingen i moderne britisk kunst. Den anses for en af de mest betydningsfulde kunstpriser i Europa.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Kühn-Nielsen: Turnerprisen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175295