Høyens Medalje, N.L. Høyen Medaljen, udmærkelse for en indsats af høj kvalitet inden for forskning, fortolkning eller formidling af de skønne kunster.

Høyens Medalje blev stiftet i 1979 af Akademiet for de Skønne Kunster i anledning af 150-året for kunsthistorikeren N.L. Høyens udnævnelse til professor ved Kunstakademiet, og den er blevet uddelt årligt siden 1984.

Selve medaljen var emnet for en Neuhausen-konkurrence i 1981. Efter forslag af arkitekten Frits Gravesen (f. 1934) fik den en utraditionel udformning; den blev præget i sølv og første gang uddelt i 1988.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig