Fondation Custodia, (fr., 1. del 'fond, stiftelse', 2. del lat. 'bevogtning, beskyttelse'), fond oprettet 1947 i Paris af kunstsamleren Frits Lugt for at bevare og videreudbygge hans og hans hustrus store samling af kunst m.m. Den er placeret i Institut Néerlandais i Hôtel Turgot i Paris og omfatter europæiske tegninger og grafik, indiske miniaturer, hollandske malerier fra 1600-1700-t., bogværker, antikviteter, kinesisk porcelæn og kunstnerbreve. Samlingen omfatter også ca. 150 danske tegninger fra 1800-t.