C.F. Hansen Medaillen er en udmærkelse for fremragende arbejde inden for den bundne kunst. Den uddeles af Det kongelige Akademi for de Skønne Kunster som den højeste pris, Akademiet kan give en arkitekt.

Faktaboks

Også kendt som

C.F. Hansen Medaljen

Medaljen blev stiftet i 1832 i anledning af arkitekten C.F. Hansens 50-års embedsjubilæum i 1830 som "Æresmedaillen i Architecturen". Dens navn og betingelserne for tildelingen har ændret sig med de skiftende reglementer.

C.F. Hansen Medaillen, der gives i sølv, er udført af billedhuggeren og medaljøren Christen Christensen 1830-1831.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig