Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stil

Oprindelig forfatter Dehs Seneste forfatter Redaktionen

stil, den særlige måde, hvorpå noget udføres. Som betegnelse for enheden i en æstetisk mangfoldighed er stil dog ikke først og fremmest et individuelt træk eller en signatur, der udtrykker eller refererer til personen bag. Når man i bestemte sammenhænge vil sige, at her er stil påkrævet, rammer det begrebets klassiske betydning, der er af normativ art.

Ordet stil kommer af latin stilus 'griffel'.

Stil er her forbundet med "stilbevidsthed", der netop sjældent drejer sig om at bringe sig selv til udtryk, men om at tage vare på en given sag på den rette måde. Når man taler om, at en person har stil, anvendes ordet således i normativ betydning.

Det mere deskriptive stilbegreb, hvor stil står for det individuelle og egenartede, har først gjort sig gældende siden renæssancen. Naturhistorikeren G.L.L. Buffons berømte ord "Stilen er manden" (Le style est l'homme même) stammer således fra 1753.

Annonce

Efterhånden blev stil som "håndskrift" eller personligt udtryk ikke alene en sammenfattende formel for kunstnerisk individualitet, men også for en epokes eller en nations kulturelle særpræg.

Navnene på de historiske stilarter, der siden 1800-tallet er indgået i teorier om kunstarternes udvikling, røber dog et normativt udgangspunkt. "Klassisk, postklassisk, romansk, gotisk, renæssance, manieristisk, barok, rokoko, nyklassicistisk var", med kunsthistorikeren E.H. Gombrichs ord, "oprindeligt en opregning af det klassicistiske skønhedsideals skiftende triumfer og nederlag".

Med udviklingen af den stilhistoriske analyse har kunstvidenskaberne bidraget til opfattelsen af kunsten som et autonomt område. I stilhistoriens perspektiv er kunst primært en reaktion på forudgående epokers kunst.

Som betegnelse for tidens formmæssige udtryk kan stilbegrebet også udfoldes i holistisk retning. Det kommer drastisk til udtryk i den østrigske arkitekt Adolf Loos' erklæring fra begyndelsen af 1900-tallet: "Hvis en uddød race ikke havde efterladt sig andet end en enkelt knap, ville jeg ud fra dens form kunne slutte, hvordan disse folk gik klædt og byggede deres huse, hvordan de levede og hvordan deres religion, kunst og mentalitet var."

Hos Loos kan stil gælde som en instans, der intimt forbinder kunst og liv. I denne rolle er stilbegrebet blevet inddraget i avantgardebevægelsens utopiske ansatser i 1900-tallets første tredjedel, helt bogstaveligt i den hollandske kunstnergruppe De Stijl ('Stilen').

Det var dengang tanken, at kunstnere, designere og arkitekter ikke længere havde til opgave at producere kunstværker, men skulle udvikle en sammenhængende stil for tidsalderen, en stil, der reflekterede det moderne menneskes særlige behov og særlige selvforståelse.

En anden forbindelse mellem kunst og liv stiftes af begrebet livsstil. Se også écriture og stilistik.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Dehs: stil i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165021