Kristussymboler, billeder, som symboliserer Kristus, fx en fisk (ichthys), et lam (se Agnus Dei) eller en løve (løven af Juda stamme), enhjørning, hjort eller pelikan.

Korset er et af de mest almindelige Kristussymboler ligesom lanse, tornekrone etc. (se Kristi våben).

Navnlig i gotikken optræder den regulære femkant (pentagon) og den opretstående femtakkede stjerne (pentagram), som henviser til Jesu fem sår i hænder, fødder og side.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig