Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

krucifiks

Oprindelig forfatter HJFr Seneste forfatter Redaktionen

Krucifiks. Åbykrucifikset, ca. 1100; Nationalmuseet. Den 51,5 cm store romanske skulptur fra Åby Kirke ved Aarhus er udført af lueforgyldte kobberplader og har oprindelig været fæstet på et kors, som er gået tabt. Jesus er skildret som konge med krone på hovedet, ved fuld bevidsthed og med vidt åbne øjne. Udtryksformen er stiliseret, og lændeklædet fremtræder som et selvstændigt abstrakt ornament. Herlufsholmkrucifikset (th.) i Herlufsholm Kirke er fra begyndelsen af 1200-t. Krucifikset, der er af elfenben og 72 cm højt, er et af de ældste danske eksempler på en indgående skildring af den korsfæstedes lidelse.

Krucifiks. Åbykrucifikset, ca. 1100; Nationalmuseet. Den 51,5 cm store romanske skulptur fra Åby Kirke ved Aarhus er udført af lueforgyldte kobberplader og har oprindelig været fæstet på et kors, som er gået tabt. Jesus er skildret som konge med krone på hovedet, ved fuld bevidsthed og med vidt åbne øjne. Udtryksformen er stiliseret, og lændeklædet fremtræder som et selvstændigt abstrakt ornament. Herlufsholmkrucifikset (th.) i Herlufsholm Kirke er fra begyndelsen af 1200-t. Krucifikset, der er af elfenben og 72 cm højt, er et af de ældste danske eksempler på en indgående skildring af den korsfæstedes lidelse.

krucifiks, skulpturel gengivelse af den korsfæstede Jesus.

Det ældste bevarede krucifiks er det såkaldte Gero-krucifiks fra ca. 975 i domkirken i Köln. Romanske krucifikser fra 1000-1200-t. skildrer i reglen Jesus som den, der ved sin korsfæstelse frem for alt sejrer over døden, således Åbykrucifikset fra ca. 1100 (Nationalmuseet).

De gotiske understreger den stedfortrædende, forløsende lidelse, som det fx ses i Claus Bergs krucifiks i Vindinge Kirke på Fyn fra ca. 1520.

Annonce

Større krucifikser blev i middelalderen ofte ophængt i bueåbningen mellem kirkens skib og kor, de såkaldte korbuekrucifikser eller triumfkrucifikser. Fra reformationstiden blev mindre krucifikser nærmest en fast del af kirkernes alterudstyr; endvidere blev de anvendt til privat andagt.

Ordet krucifiks kommer af latin crucifixus, af crux, crucis 'kors' og perf.part. af figere 'fæstne'.

Også kors med en malet fremstilling af Jesus benævnes krucifiks; denne type udbredtes især i den ortodokse verden samt i Italien i 1100-1300-t. (Cimabue). Se også kors.

Krucifiks. Billedskæreren Claus Bergs store krucifiks i Vindinge Kirke på Fyn er udført ca. 1520 af bemalet egetræ.

Krucifiks. Billedskæreren Claus Bergs store krucifiks i Vindinge Kirke på Fyn er udført ca. 1520 af bemalet egetræ.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Frederiksen: krucifiks i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=111527