Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gregors Messe

Oprindelig forfatter HJFr Seneste forfatter Redaktionen

Gregors Messe, motiv, der var særligt udbredt i senmiddelalderens billedkunst. Pave Gregor 1. den Store læser messe ved et alter, hvorover Jesus åbenbarer sig, da nadverens indstiftelsesord har lydt; fra hans fem sår strømmer blodet ned i alterkalken.

Motivet udtrykker således især den katolske tro på den virkelige forvandling af brød og vin til Jesu legeme og blod (transsubstantiationslæren).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Frederiksen: Gregors Messe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=85799