Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rafaels engle

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter keuner

Rafaels engle er to vingede småbørn, beslægtet med renæssancekunstens putti. De befinder sig nederst på Rafaels maleri Den Sixtinske Madonna (1512-13), der hænger i Gemäldegalerie Alte Meister i Dresden. I lighed med andre populære klassikere er de to englebasser hyppigt blevet kopieret og karikeret; i Danmark står tegneren Herluf Jensenius i gæld til Rafael med sine tegninger af de to engle og de to djævle, der i Blæksprutten har leveret mange kommentarer fra hver deres udsigtspunkt.

Rafaels engle, to engle, der i skikkelse af børn med vinger, såkaldte putti, i dyb eftertænksom forventning forener de himmelske sfærer med den jordiske på Rafaels berømte maleri Den Sixtinske Madonna (1513-14, Gemäldegalerie Alte Meister, Dresden). Løsrevet fra sammenhængen har de to engle fået en selvstændig eksistens på bl.a. olietryk, postkort og glansbilleder.

Læs mere om engle.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rafaels engle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=275168