Cobaltpigmenter, cobaltholdige farvestoffer og farvede cobaltforbindelser; cobaltholdige blå keramiske farver har været kendt i årtusinder, men først i 1500-t. vandt smalte, et knust kaliumsilikatglas, der indeholder ca. 10% cobalt, indpas i maleriet. Det blev anvendt i både staffeli- og dekorationsmaleri frem til 1800-t., hvor brugen af det grove og ret farvesvage blå pigment efterhånden ophørte. Cobaltaluminat, cobaltblåt (koboltblåt) eller Thénards blåt, blev introduceret i Frankrig i 1803. Det rent blå og meget stabile pigment blev hurtigt udbredt i alle bindemidler, og det er stadig en populær, men dyr kunstnerfarve. Cobaltgrøn, cobaltzinkoxid, er et holdbart blågrønt pigment, der efter midten af 1800-t. har haft en vis udbredelse som kunstnerfarve.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.