Blypigmenter, farvestoffer, der indeholder bly; har generelt et højt brydningsindeks og dækker godt. Blyforbindelser virker tørrende på oliemaling. Imidlertid omdannes de let til sort blysulfid ved reaktion med svovlbrinte (hydrogensulfid) i luften. Dette kombineret med blyforbindelsernes velkendte giftighed har bevirket, at blypigmenter i vor tid kun bruges i meget begrænset omfang i maling.
blypigmenter
Blyhvidt
Blyhvidt, kremserhvidt, der består af basisk blycarbonat, har været kendt siden antikken. Pigmentet var det eneste hvide pigment inden for staffelimaleriet indtil midten af 1800-t. Det blev brugt i alle bindemidler, men er mest holdbart i oliemaling. I dag er det stort set erstattet af titanhvidt.
Blytingult
Blytingult er et citrongult pigment, som består af blystannat, Pb2SnO4. Blytingult blev først identificeret i 1941 ved spektralanalyse af gamle farveprøver. Siden har det vist sig, at farven var meget udbredt i malerkunsten i perioden ca. 1300-1700.
Mønje
Mønje består af triblytetraoxid, Pb3O4, og er et orange pigment, som har været anvendt fra antikken til vore dage. I middelalderen brugte man mønje til grundering og i undermalinger til træ, i bogminiaturer (minium er det latinske navn på mønje) samt i kalkmaleri. Også i østasiatisk maleri er pigmentet ofte anvendt. I vandige medier misfarves mønje let, men i olie holder det farven; det er bl.a. blevet anvendt i rustbeskyttende oliemaling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.