Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
© Nivaagaards Malerisamling/Public Domain (CC0 1.0)
William Scharff, Forarbejde til Fantasi over Paolo Uccellos La Battaglia, 1923. Nivaagaards Malerisamling.
William Scharff, 1886-1959, dansk maler. Efter uddannelse til håndværksmaler og på Teknisk Skole hos Holger Grønvold gik han på Kunstnernes Frie Studieskoler 1907-09 hos Kr. Zahrtmann og Johan Rohde. I forlængelse heraf var han 1909 med til at oprette den unge kunstnersammenslutning De Tretten, mens han fra 1916 var medlem af Grønningen.
Legende I (1911, Randers Kunstmuseum) og en række senere store malerier formede sig som utopiske fremstillinger af et harmonisk samliv mellem menneske og natur. Formen hentede inspiration i samtidens avantgarderetninger, især kubismen og den abstrakte kunst, mens indholdet også næredes af indtryk fra opvæksten i et traditionsrigt bondemiljø i Tisvilde i Nordsjælland.
William Scharff var centralt placeret i kredsen af tidlige danske modernister. Under 1. Verdenskrig nærmede han sig abstraktionen i en række hønsebilleder, men senere spillede studier af renæssancekunsten en stor rolle for hans tilbagevenden til en forestillende kunst med mennesket i centrum. Han fik flere store dekorative opgaver, kulminerende i freskoudsmykningen af Studentergården i København (1943-53), en hyldest til ungdommen, livsglæden og lyset. Andre blev som gobeliner vævet af Vibeke Klint og Barbro Nilsson; fortæppet til Tivolis Koncertsal blev udført 1955-56.
William Scharffs stramme, klassisk betonede og bevidst livsbekræftende modernisme nød stor respekt i samtiden. Han modtog Eckersbergs Medalje 1924, Thorvaldsens Medalje 1957, og han var 1950-57 professor ved Kunstakademiet.
Hanne Abildgaard: William Scharff i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156151 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon