Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tove Ólafsson

Oprindelig forfatter DFalc Seneste forfatter Redaktionen

Tove Ólafsson, 1909-1992, dansk billedhugger, uddannet som billedskærer og på Kunstakademiet 1932-35 hos Einar Utzon-Frank; 1934-55 var hun g.m. Sigurjón Ólafsson. Tove Ólafssons foretrukne materialer var træ og sten, men hun arbejdede også i ler. Et stramt og enkelt, naturalistisk formsprog præger skulpturer af især mor og barn, unge mennesker, børnegrupper og kvinder, hvoraf mange er opstillet i danske byer; ved Brøndbyhallen i København står den store Hurtigløber (bronze, 1982). Fra 1944 var hun medlem af Kammeraterne, og hun modtog Eckersbergs Medalje 1948.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Dorthe Falcon Møller: Tove Ólafsson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134916