Richard Mortensen

Allerede som elev på Kunstakademiet 1931-1932 under Aksel Jørgensen udførte Mortensen nogle selvstændige modelstudier, der viste en analytisk opbygning af den menneskelige figur i stærk forenkling.

1933-1934 dannede han med bl.a. Vilhelm Bjerke Petersen og Ejler Bille gruppen Linien, der med flere udstillinger og et tidsskrift (1934-1935) introducerede og udviklede den abstrakte og surrealistiske kunstopfattelse i dansk kunst. I 1930'erne vekslede Mortensen mellem abstrakte kompositioner inspireret af Wassily Kandinsky og mere spontant-ekspressivt udførte arbejder, der bl.a. byggede på surrealismens automattegning.

I besættelsesårene 1940-1945 blev Richard Mortensens formsprog stadig mere ekspressivt. En lang række billeder fra perioden kredser om samme figurtema, moderen og barnet, ofte i næsten opløste strukturer.

I dekorationer til bl.a. Igor Stravinskys Historien om en soldat og Nattergalen (opført hhv. 1944 i Odd-Fellow Palæet og 1946 på Det Kongelige Teater) arbejdede han med figurative former, ligesom han til Ungdomsgården i Husum (1944-1946) skabte et stort figurativt loftsmaleri.

Til en udstilling i 1944 udførte han et rent abstrakt maleri med bevægelige dele. Mortensen stod i krigsårene ret isoleret i dansk kunst, men deltog dog i redaktionen af tidsskriftet Årstiderne, udstillede med Corner og Høstudstillingen 1938-1942 og blev medlem af Grønningen. Han inspirerede desuden gennem personlige kontakter yngre kunstnere som Albert Mertz, Ib Geertsen og Richard Winther.

Efter hans hustru Sonja Haubergs død i 1947 gennemgik Mortensen en personlig og kunstnerisk krise. Sammen med Robert Jacobsen bosatte han sig 1947 i Paris og fandt her frem til en mere afklaret kunstnerisk form, vendte sig fra den spontan-abstrakte udtryksmåde og udviklede en konstruktiv-abstrakt kunst.

Med tilknytning til Galerie Denise René skabte han i det følgende årti en række stramt komponerede værker, heriblandt den store billedrække Normandie (1955, Louisiana). I disse billeder satte han rene farveflader op mod hinanden og arbejdede med billedplanets to dimensioner, idet han reducerede dets rumlig-illusionistiske muligheder til et minimum. Dette kom også til udtryk i hans forlæg til gobeliner og i grafiske serier af litografier og serigrafier, fx Der fünfte Gesang (1958).

Efter 1960 skete der et nyt brud i Mortensens kunst og liv. Fra 1961 udstillede han med Den Frie Udstilling, han blev professor ved Kunstakademiet i København (1964-1980) og bosatte sig atter i Danmark.

Flere af hans værker bærer titler, der henviser til foretrukne opholdssteder i udlandet, fx Ajaccio Marine (1969, Kunsthalle, Kiel), eller til politiske og historiske begivenheder som fx Massakren ved My Lai (1971, Nordsøcentret, Hirtshals).

Fra 1980 arbejdede Mortensen koncentreret og tilbagetrukket i sit atelier i Ejby øst for Holbæk, hvor han inspireret af zenbuddhismen udførte talrige tuschtegninger og grafiske blade og skabte store billedserier som Koens historie (1973-1984, Kunstmuseet Trapholt).

Richard Mortensen udstillede kun få af disse værker, der i 1984 blev overdraget til en fond, som i 1997 tilgik Statens Museum for Kunst og Kobberstiksamlingen. Han udførte flere udsmykningsopgaver, senest til Østre Landsret i København (1983-84), og han modtog bl.a. Eckersbergs og Thorvaldsens Medalje (1950 og 1968).

• surrealisme
• abstrakt kunst
• danmarks billedkunst – ekspressionisme, surrealisme og abstrakt kunst