Faktaboks

Peter Alsing Nielsen

Poul Peter Knud Augustinus Alsing Nielsen

Født
21. maj 1907, Frederikssund
Død
11. april 1985, København

Peter Alsing Nielsen var en dansk maler og grafiker. Han var uddannet bygningsmaler og blev i 1930 elev på Kunstakademiet.

Hans motiver var oversete og glemte genstande, gammelt jern, kasserede maskindele og bølgeblikskure. Lyset og farvespillet i de rustne materialer er holdt i en neddæmpet kolorit, og de enkle og præcise skildringer giver ofte motiverne en abstrakt karakter.

Alsing Nielsen modtog Thorvaldsens Medalje i 1971.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig