Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paul Høm

Oprindelig forfatter LKM Seneste forfatter Redaktionen

Paul Høm, 1905-1994, dansk maler. Efter at have stået i malerlære blev han 1924-29 uddannet på Kunstakademiet og i 1930 gift med maleren Kirsten Høm (1906-2003). Paul Høms motiver er næsten udelukkende hentet i den kristne mytologi og i familien, hvor en række portrætter af hustruen og børnene er givet monumental form med kraftige, lysende farver. Han har udsmykket mange kirker med altertavler, freskoer og glasmosaikker, flere på Bornholm, hvor han bosatte sig i Gudhjem i 1943, samt Kvong Kirke nær Varde (1952-54), Bräkne-Hoby i Blekinge (1957-59) og Christianskirken i Lyngby (1963); flere er udført s.m. hustruen Lisbeth Munch-Petersen, som han blev gift med i 1947. Høm udstillede fra 1939 med Den Frie Udstilling og modtog i 1939 Eckersbergs Medalje.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Kærulf Møller: Paul Høm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95530