Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kirsten Kjær

Oprindelig forfatter IMoer Seneste forfatter Redaktionen

Kirsten Kjær, 1893-1985, dansk maler. Kirsten Kjær begyndte først at male omkring 1925, og hun fandt sine motiver på rejser og ophold i Californien (1926-29), i Europa og Afrika. Hendes virkefelt blev især portrætmaleriet, og med sit ekspressive udtryk og karakteristiske brug af stærke farver har hun skildret bl.a. vennen og maleren Jens Søndergaard (ca. 1939) og skuespilleren Asta Nielsen (1952); begge billeder findes ligesom andre af hendes arbejder på Kirsten Kjærs Museum i Frøstrup i Thy, der åbnede i 1981. Kirsten Kjærs liv i USA er skildret i Karin Michaëlis' bog Hjertets Vagabond (1930).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inge Mørch Jensen: Kirsten Kjær i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106787