Faktaboks

Karl Bovin
Født
1907
Død
1985

Karl Bovin, 1907-1985, dansk maler. Karl Bovin gik på Kunstakademiet 1928-31. Han har overvejende malet landskaber, og især Odsherred, hvor han slog sig ned i 1920'erne, fik en fremtrædende plads i hans univers (se Odsherredsmalerne). Men han rejste også meget, i perioden 1956-65 som gæst på P.V. Globs arkæologiske ekspeditioner til Arabien. I hans tidlige malerier er farverne nedstemt, senere intensiveredes de i takt med en stadig mere impressionistisk inspireret malemåde.

Karl Bovin var medstifter og medlem af Corner fra 1932; han modtog både Eckersbergs Medalje og Thorvaldsens Medalje (hhv. 1957 og 1973).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig