Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens Urup

Oprindelig forfatter PKN Seneste forfatter Redaktionen

Jens Urup, 25.9.1920-21.11.2010, dansk maler, uddannet på Kunstakademiet 1943-48. Urup deltog 1949-58 i genskabelsen af Jørgen Sonnes frise på Thorvaldsens Museum. I samme periode indledte han den lange række af kirkeudsmykninger, som han blev særlig kendt for: freskoer i Lydum Kirke (1950) og Lindevangskirken i København (1954), fire mægtige glasmosaikvægge (1961-87) og gobelin (1995) til Treenighedskirken i Esbjerg samt glasmosaikvinduer til Sankt Thomas Kirke i København (1988). Fra ca. 1960 var udtryksformen abstrakt, ofte præget af klare gule, røde og blå farver.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Kühn-Nielsen: Jens Urup i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177545