Jørgen Gudmundsen-Holmgreen, 1895-1966, dansk billedhugger. Han var elev af Anders Bundgaard 1913-15 og debuterede på Charlottenborg 1915. I 1940 blev han medlem af Den Frie Udstilling, modtog 1946 Eckersbergs Medalje og 1965 Thorvaldsens Medalje. Gudmundsen-Holmgreens væsentligste inspirationskilde var den græske skulptur, og hans foretrukne motiv var ynglingefiguren, udformet med stor sans for renhed i formen og en klarhed, som er nært beslægtet med den arkaiske græske skulptur; bronzefiguren Josef findes på bl.a. Statens Museum for Kunst (1937-39). Blandt talrige portrætbuster er Niels Bohr (1956, Københavns Universitet o.a. steder). Broderen Anders Gudmundsen-Holmgreen (1892-1967) var maler.
Jørgen Gudmundsen-Holmgreen
Faktaboks
Jørgen Gudmundsen-Holmgreen
- Født
- 1895
- Død
- 1966
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.