Henrik Schouboe, 1876-1949, dansk maler, uddannet som håndværksmaler og på Kunstakademiet 1894-1901. Schouboe fik sit gennembrud med Forår (1906, Ribe Kunstmuseum) og vendte senere ofte tilbage til det lyriske og stemningsmættede udtryk i motiver, hvor menneske og natur forenes, fx April. Ungt par i et landskab (1908, Statens Museum for Kunst). Efterhånden betonede han det naturalistiske, fx i billeder fra Ypnasted på Bornholm, hvor han var bosat. Fra 1910 rejste han meget i Europa, især i Italien.
Henrik Schouboe
Faktaboks
Henrik Schouboe
- Født
- 1876
- Død
- 1949
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.