Helge Holmskov, 1912-1982, dansk billedhugger; uddannet grovsmed, som kunstner autodidakt. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1941 og udstillede som medlem af Grønningen fra 1957; han modtog Eckersbergs Medalje i 1942. Holmskov arbejdede først naturalistisk i en tæt og fast form. I 1950'erne kom de første jernskulpturer, og han begyndte at arbejde abstrakt. Kendt er hans mange variationer over motivet Sjippende pige, der findes på flere kunstmuseer, portrætbuster i pladejern af kendte danskere samt de mange abstrakte skulpturer i granit eller cortenstål, der står i byer over hele landet.
Helge Holmskov
Faktaboks
Helge Holmskov
- Født
- 1912
- Død
- 1982
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.