Faktaboks

Harald Giersing
Født
24. april 1881, København
Død
15. januar 1927, København
Harald Giersing.
Selvportræt af Harald Giersing fra 1915.
Af .

Harald Giersing. Landevej ved Fåborg, 1920. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Harald Giersing. Paris' dom, 1909. Statens Museum, www.smk.dk.

.

Harald Giersing. I udkanten af skoven, 1915. Statens Museum, www.smk.dk.

.

Harald Giersing. Modelfigur i interiør, 1908. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Harald Giersing var en dansk maler, en hovedskikkelse inden for den tidlige modernisme i dansk billedkunst.

Giersing voksede op i et kultiveret, kunstinteresseret grossererhjem på Frederiksberg. Med studentereksamen og filosofikum, fire frustrerende år på Kunstakademiet og to år hos Kristian Zahrtmann (1904-06) var han godt rustet til at påtage sig den rolle som fører og fornyer i dansk kunst, han skulle indtage fra omkring 1910.

Giersing formulerede allerede i 1906 en æstetisk kunstopfattelse, der skulle være basis for et moderne billedmusikalsk maleri hinsides den foregående generations naturefterligning og fortællende maleri. Som vennen Sigurd Swane søgte han løsningen på tidens kunstneriske misere i det moderne franske maleri, først hos Paul Gauguin og under et ophold i Paris 1906-07 hos Paul Cézanne, neoimpressionisterne og fauvisterne.

Med den hjemførte maleteknik, først punkter og siden brede strøg og kraftige konturer malede Giersing især model- og figurbilleder. Hans summariske malemåde vakte forargelse, og særlig hovedværket Paris' dom (1909, Statens Museum for Kunst) med nøgne kvinder omgivet af fede, mørke konturer satte sindene i kog. På skrift var han lige så kompromisløs, så efter publicering af nogle få artikler var han i 1910 kendt som den unge kunsts enfant terrible.

Harald Giersing holdt livet igennem fast ved sine modernistiske idealer. Det kunstneriske slag skulle slås på lærredet — motivet som sådant var mindre væsentligt — og forandring var et ufravigeligt krav. Han ændrede løbende stil, undertiden fra billede til billede, og skiftede ubesværet mellem det afdæmpede og det aggressive udtryk. Hans valg af motiver og tilgangen til dem var dog ret konstante. De portrætlige billeder, altid med familie og venner som modeller, der gerne er fremstillet som indadvendte, selvberoende personer, er sjældent portrætkunst i egentlig forstand, idet den individuelle karakterisering er underordnet.

Ved siden af billeder malet efter reproduktioner af Tizian og El Greco malede han 1917-18 en række fodboldbilleder efter fotografier, bl.a. Fodboldspillere. Sofus header (1917, Aarhus Kunstmuseum), og omkring samme tid også balletbilleder efter optagelser af tidens russiske balletstjerner. Fra 1912 malede Giersing som i de unge år ude i landet. En række af hans smukkeste skovinteriører er malet ved Sorø 1915-16.

Siden fandt han motiver omkring Furesøen, og somrene 1919-25 tilbragte han i Svanninge på Fyn med hustruen, maleren og skuespilleren Besse Giersing (1896-1944), datter af maleren Fritz Syberg. I Svanninge malede han landevejene og kirkegården. Kompositorisk er landskaberne og skovbillederne nært knyttet til den naturalistiske tradition i nederlandsk maleri og i dansk guldalder. Giersing, der døde under en influenzaepidemi, arbejdede på bevidstheden om, at naturen ikke kan gengives, men kun skabes som et billede. "Naturen er intet, billedet af den alt", som han udtrykte det i en aforisme fra 1917.

Giersing indså tidligt vigtigheden af, at unge kunstnere sluttede sig sammen for at udstille med vægt. Han var hovedmanden bag udstillingen "Ung dansk Kunst" i 1910, der gav ham hans eget gennembrud og lagde grunden til sprængningen i 1915 af Den Frie Udstilling, der førte til dannelsen af kunstnersammenslutningen Grønningen, hvor Giersing også var med.

Harald Giersing var i perioder en flittig skribent, og bl.a. i tidsskriftet Klingen 1917-18 stod han frem som modernisternes fører. Hans virksomhed som lærer for hen ved 100 elever gennem årene fik kun begrænset betydning, men hans kunstneriske eksempel, såvel hans maleri som hans kompromisløse holdning, kom til at præge de fleste af de betydeligste danske kunstnere i 1930'erne og 1940'erne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig