Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gunnar Westman

Oprindelig forfatter DFalc Seneste forfatter Redaktionen

Gunnar Westman, 1915-1985, dansk billedhugger, uddannet sølvsmed og på Kunstakademiet 1938-42; g.m. Karen Westman. Under rejser i Sverige modtog han stærke indtryk fra bl.a. Döderhultarns træfigurer og Bror Hjorth. Hans naturalistiske skulpturer blev med årene mere forenklede og stiliserede, ofte udført i polykrom keramik. Blandt mange offentligt placerede værker er Kalkun (1960, Tingbjerg ved København), Orm og Tyr (1963, Krogerup Højskole) og Sneugle (1968, Tuborgvej/Frederiksborgvej, København) samt skulpturer til flere legepladser. Westman var medlem af Grønningen 1946-65 og af Corner 1966-85. Han modtog Eckersbergs Medalje i 1967 og Thorvaldsens Medalje i 1975.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Dorthe Falcon Møller: Gunnar Westman i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182424