Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Georg Jacobsen

Oprindelig forfatter IMoer Seneste forfatter Redaktionen

Georg Jacobsen. Danmarks Frihedsråd; maleri, afsløret i 1953; Frederiksborgmuseet. Mange af de afbildede sad ikke i rådet samtidig, men er her bragt sammen af kunstneren. Fra venstre ses Niels Banke (1907-83), C.A. Bodelsen, Mogens Fog, Arne Sørensen, Aage Schoch, Frode Jakobsen, Børge Houmann, Alfred Jensen, Erling Foss, Hans Øllgaard, Erik Husfeldt og siddende (th.) Ole Chievitz. Arne Noe-Nygaard og Jørgen Staffeldt, som var medlemmer i korte perioder, samt SOEs repræsentanter i Danmark, Flemming Muus og Ole Lippmann, mangler.

Georg Jacobsen, 1887-1976, dansk maler og arkitekt. Udlært som murer blev han 1906-11 uddannet som maler på Kunstakademiet. Han var inspireret af Cézanne og kubisterne, og under opholdet i Paris 1919-35, hvor han mødte Diego Rivera og flere norske freskokunstnere, arbejdede han i skrift og maleri med sine proportionsteorier; senere udgav han bogen Noget om konstruktiv form i billedkunst (1965).

Som professor ved kunstakademiet i Oslo 1936-40 og gennem venskabet med Jean Heiberg fik Jacobsen stor og langvarig betydning for norsk kunst. I Danmark udstillede han med Den Frie Udstilling fra 1930, udførte freskoer til Søndermarks Krematorium i København (1935-38) og Lyngby Rådhus (1943-50) og malede til Frederiksborgmuseet gruppebilledet Danmarks Frihedsråd (1951-53). Han modtog både Eckersbergs Medalje og Thorvaldsens Medalje (1936 og 1964).

Annonce