Faktaboks

Erik Stæhr-Nielsen
Erik Stæhr Nielsen
Født
21. juli 1890
Død
13. august 1921

Erik Stæhr-Nielsen. Skovlandskab. Den nordiske skov, 1921. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Erik Stæhr-Nielsen var en dansk maler. Han var bror til Olaf Stæhr-Nielsen.

Erik Stæhr-Nielsen blev uddannet på Kunstnernes Frie Studieskoler hos Johan Rohde i 1910-1912. Efter en rejse til Afrika 1914 begyndte han at arbejde med fantasier over urtidsmenneskets liv. I dramatiske og stemningsmættede billeder af dans og kamp eksperimenterede han med brug af den primitive kunsts forenklede, dekorative form, hvis potentiale for modernismen han som en af de første i Danmark argumenterede for.

I sine sidste år boede han i Gribskov, hvor hans billeder udviklede sig til dunkle visioner af den nordiske urskov.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig